9PR Står for Lanvin Event hos Birger Christensen

Lanvins farvebetonede, voluminøse og humoristiske karakter satte sit præg på København fredag aften, da Birger Christensen åbnede deres gård for et eksklusivt arrangement.9PR inviterede hele den danske presse til et storslået event i Birger Christensen gårdhave, hvor hele aftenen var udført i den mest dekadente, franske stil. Der var rosé vin fra Château Gourran, Champagne fra Moët og macaroons samt delikate hors d´oeuvres fra Belis Bar.Aftenen startede ud med en velkomst tale fra Jens Birger Christensen og Thierra Andretta, som forklarede hvordan Birger Christensen var det naturlige valg for Lanvin, da begge firmaer har en lang tradition og historie bag sig.Bandet Blackout Babies spillede deres nummer Verte de Jalousie, mens fem modeller fra Scoop Models gav et eksklusivt AW11 show i udvalgte Lanvin styles. Yderligere spillede DJ Philip resten af aftenen, mens folk summede rundt mellem farverige balloner, lyskæder, Lanvin inspireret plakater, franske stuepiger og en mimer i bedste, franske stil. For en stund blev Birger Christensens gårdhave forvandlet til Paris.