Cottonfield - Gone Fishing

9PR var forbi Cottonfield for at udvælge styles til SS12 kollektionen. Kollektionen bærer præg af fornyelse og er et forfriskende supplement til deres stil.

Stilen er maritim og inspireret af havet, sømænd  og udendørsliv, og komplimenterer deres image af komfortabel, autentisk og aktiv livsstil rigtig fint. Kollektionen bærer tydeligt præg af et mere ungdommeligt look end tidligere set hos Cottonfield. For eksempel har de skåret kraftigt ned på deres brug af det ellers velkendte store logo og har skabt et mere stilfuldt, men farverigt look, hvor flere af havets symboler er gennemgående.

Cottonfield har indgået et samarbejde med manden bag Samsøe Samsøe, Klaus Samsøe. Klaus, som er gammel Cottonfield mand, er stor tilhænger af økologi og har designet en række t-shirt prints til forårskollektionen. Selvfølgelig alle i økologiske materialer.

Nina med en af Klaus Samsøes kreationer. Lækkert design og materiale!Massevis af knitwear til når du skal holde dig varm på havet :oJesper, Cottonfields elev, viser sit yndlings stykke frem.

Alt i alt en rigtig fin kollektion der bærer tydeligt præg af nyt pust og ungdommelighed samtidig med, at de formår at holde fast ved deres grundprincipper.

Den 13/10 bliver kollektionen vist frem for de vigtigste herremedier ved et morgenmads event på 9PRs showroom. 9PR glæder sig til at vise den frem og ikke mindst få besøg af en masse flotte mænd :)

Have a great catch!

9PR