Farvel til trætte øjne
Huden omkring øjnene er væsentligt tyndere end huden i resten af ansigtet og derfor mere udsat for tørhed, hævelser og fine linjer. Effektiv øjenpleje kan være med til at tilføre fugt, udglatte og give øjenområdet et mere frisk udtryk. Vi har samlet fire effektive produkter fra Beauté Pacifique, som vi på kontoret er helt vilde med, og som hver især plejer det sarte øjenområde.
Symphonique Micro-Needling Perfusion Therapy Treatment Kit
De små, opløselige mikronåle i de to eyepatches hjælper de aktive ingredienser med at trænge ned i huden, mens den efterfølgende behandling virker beroligende. Sammen tilfører produkterne fugt og hjælper med at mindske synligheden af hævelser, mørke rande og fine linjer.
Et ideelt kit til en self-care dag eller dagen inden en stor dag.
Paradoxe Anti-Age Øjencreme
Tilfører intensiv fugt og har en øjeblikkelig opstrammende effekt på øjenområdet.
Formlen indeholder ekstrakt fra chilenske vindruekerner, som er rigt på resveratrol og procyanidin og hjælper med at modvirke aldersrelaterede forandringer og solskader.
Squalane og hyaluronat gør samtidig huden blød og hjælper den med at bevare et højt fugtniveau.
Puffy Eyes Gel
Denne gel er udviklet til at reducere hævelser, væskeansamlinger og synlige poser under øjnene.
Aktive planteekstrakter hjælper med at opstramme huden og giver øjenområdet et glattere og friskere udtryk.
Menthol tilfører samtidig en behagelig, kølende effekt som virker opfriskende på trætte øjne.
Symphonique Eye Zone Gel:
En anti-age-gel, der synligt udglatter fine linjer og giver øjenområdet et mere opstrammet udtryk på blot 15 minutter.
Formlen indeholder seks forskellige typer A-vitamin, som bidrager til en langvarig plejende og fornyende effekt.
Antioxidanter og en botulinum-toksin-lignende ingrediens hjælper samtidig med at reducere synligheden af rynker omkring øjnene.