Ugens outfits

Ugen er så småt ved at gå på held endnu en gang.  I denne anledning har vi taget billeder af nogle af vores yndlings outfits og beskrevet, hvorfor lige præcis de outfits var blandt favoritterne. Vi kan allerede nu afsløre, at efteråret officielt har gjort sit indtog hos 9PR, eftersom mange outfits viser forskellige måder at bruge strikken på.Melika havde en nederdel på fra Storm & Marie. En nederdel er et fint alternativ, hvis man er blevet træt at hverdags jeans'ene. Ved at kombinere nederdelen med et par flade sko samt en strik, tonede hun nederdelen ned, så det samlede outfit blev et afslappet hverdags look. Melika havde derudover sat sit eget præg på outfittet ved at have taget en shiny skjorte inden under strikken.Cathrine havde på en grå regnvejrsdag valgt et flot glamourøst outfit. For ikke at blive for piget, havde hun taget en læderjakke fra Black Secret over hendes feminine blå kjole fra Gestuz. Alt dette, kombineret med hendes fede plateausko fra Won Hundred, gav hendes outfit noget kant. Cathrine er et godt bevis på, at en festlig kjole ikke nødvendigvis kun kan bruges til weekend-byturerne.Inspireret af efteråret havde Anne-Sophie trukket i en A-formet varm strik fra Tiger of Sweden. For at gøre hendes look mere klassisk havde hun taget en hvid skjorte inden under strikken og sorte jeans. Ved at tilføjet et par seje støvletter fra Samsoe & Samsoe skabte hun et klassisk, men samtidig personligt look.Glade Mikala havde taget sort på fra top til tå og viser at sort ligemeget hvad, altid er en farve, der holder - og at man sagtens kan være i strålende humør, selvom man kun har sort på.  Mikala ville skabe en kombination af det feminine og det sportslige ved at tage stiletter på til et par løse bukser. Den fine strik fra Black Secret fungerer som prikken over i'et til dette look, fordi den er klassisk, men samtidig sportslig med sin en loose pasform.Sidst men ikke mindst havde søde Simone trukket i en strik cardigan fra Ganni, som hun havde taget over en azurblå silkeskjorte. En smuk farve, som stadig sagtens kan bruges, også selvom det ikke bliver til en solbrun hud. Sammen med hendes rå støvler og herrebukser havde hun skabt et casual chic outfit. Lækkert så det ud!Vi håber på, at kunne give lidt inspiration og samtidig vise, at selvom dagene bliver kortere og mørkere, kan en mindre ting som en strik være med til at lyse efterårsdagene op.