17/07/2012

Ja, vi ved godt – der er stille her på bloggen. Men det er der faktisk ikke på vores showroom. Selvom det meste af modebranchen er gået på ferie, har vi stadig travlt.

Udover at modeugen lurer lige om hjørnet har vi har også lige fået nye vinterkollektioner hjem, hvilket betyder at der skal registreres, uploades packshots i billedbanken, sættes labels på og meget mere. Til gengæld er der en masse lækre items at kigge på!

Nedenfor har vi udvalgt fire uundværlige styles.

Smuk kjole fra Gestuz belagt med perler og med dyb udskæring i ryggen. Perfekt til vinterens mange fester. Selvom der er lidt tid til endnu må man jo ikke gå ned på vinter outfits:0) Pssst… de har lige åbnet ny webshop – følg ovenstående link!

Fin asymmetrisk nederdel fra Samsøe & Samsøe. Metallic holder stadig!

Sød prikket skjorte fra Ganni.

Grønne bukser fra Fiveunits. De kan pifte enhver trist vinterdag lidt op, men kan faktisk også købes nu!

Kan i have en dejlig dag derude!

08/02/2012

I går var en dag hvor der skete en masse spændende ting hos 9PR (ligesom de mange sidste dage i øvrigt). Det startede stille og roligt med morgenmøde i showroomet:

En koncentreret Line

Nina i færd med at besvare de sidste mails inden afgang.

Herefter fik Line og Nina rigtig travlt – De skulle nemlig ud til møde hos Cottonfield og derefter til Værløse hvor Line skulle for åben skærm i TV programmet Voice (!) og fortælle om vigtigheden af at blive stylet i forhold til det udtryk den enkelte står for og ønsker at repræsentere.

Inden afgang havde vi fundet de styles frem som vi mente ville passe bedst til Rosa og Lene Nystrøm.

På vej til Cottonfield.. Line glæder sig!

Har i nogensinde hørt Line synge? Hvis i kommer forbi 9PR’s showroom lover vi at hun giver et nummer (Ice Ice Baby!).

Til møde hos Cottonfield. SS12 kollektionen er nu bare super lækker, se selv:

Smukke og højgravide Frederikke som snart går på barsel.

Så lækker en udsigt!

Da Line og Nina kom hjem fra optagelserne til Voice kom Kenny Aleksandr og Sarah Grünewald på besøg. Sarah er vært på et nyt datingshow på TV2 Zulu som eftersigende skulle være ret vildt!

Kenny finder lækre outfits til Sarah

Fiveunits jeans faldt i god smag hos Sarah

Til sidst, men ikke mindst fik vi besøg af søde Pernille Teisbæk som skulle bruge lidt forskelligt til Go’ Morgen Danmark i morges.

Pernille i sølv Fiveunits, det kan vi lide hos 9PR!

… og seje læder leggins fra Gestuz!

En lang, men virkelig spændende dag var slut. HUSK at se Voice på TV2 på lørdag kl. 20.00 hvor 9PR viser lækre styles frem!!!

21/12/2011

Nu er året ved at lakke mod ende, og juleferien nærmer sig med hastige skridt. I den anledning vil vi i dette indlæg, kigge tilbage på alle de ting der er sket hos os, i løbet af 2011.

Året startede ud med en flytning fra de gamle lokaler i Kronprinsengade, til de nuværende på Amagertorv. Det betød samtidig et farvel til Notabene, men et kærkomment velkommen, til mere plads.

Knap færdige med flytningen, afholdte 9PR og Benedikte Utzon et presseshow, hvor den nye kollektion blev undersøgt ned til mindste detalje.

Dernæst skulle der afholdes et åbningsarrangement i Tivoli, da Troldekugler i april åbnede deres første flagshipstore.

Efter en forholdsvis rolig sommer, var programmet fyldt til randen. August bød først på en SS12 kollektionsvisning fra SAND. Et par hyggelige timer med SS12 kollektionen der i øjeblikket hænger her på showroomet. Dernæst fulgte fejringen af Fransi’s 75-års fødselsdag. Camilla Stærk fremviste, i samarbejde med 9PR, sin fashion film Vanitas for første gang den 19. august – en film der stadig er et kig værd, hvis du ikke har set den endnu.

August var dog endnu ikke forbi, da Fiveunits i samarbejde med 9PR, inviterede på en bloggerevent, hvor deres nyeste jeans blev vist, vendt og drejet.

September startede ud med en forrygende event i anledningen af Lanvins åbning i Birger Christensen butikken på strøget. Stemning ala Paris og et smugkig på Lanvins AW11 kollektion, resulterede i en helt speciel aften. Dernæst lancerede Kenny Aleksandr sit nye produkt Amust. Der blev afholdt en presseevent, hvor man kunne få et nærmere kig på de flotte neglelak.

Som følge af oversvømmelsen i København, var ASH nødt til at lukke butikken i en periode. Genåbningen blev dog fejret med en bloggerevent, der bød på gulddamer, cheeseburgers og musik i solen.

Oktober stod i pressedagenes tegn. Både før, under og efter de faktiske pressedage. Op til dagene, gik tiden med alle de forberedelser der er, når man skal have styr på de nye kollektioner, forberede showroomet til besøg af pressen og få det hele til at gå op i en højere enhed. Selve pressedagene var hyggelige, og gik smertefrit her hos 9PR, mens det efterfølgende arbejde også blev taget med et smil.

November bød 9PR på den første, men absolut ikke sidste, netværksfredagsbar, hvor der, som navnet leder tankerne hen på, var mulighed for at networke. Som aftenen skred frem, blev der dog danset lige så meget som der blev snakket.

December har ikke kun budt på julehygge på kontoret, da Cottonfield holdt et arrangement som følge af deres åbning af COTTONFIELDuniverse.com; en inspirationsbutik på Hyskenstræde.

Munthe plus simonsen afholdt ligeledes en bloggerevent i butikken på Grønnegade, hvor der var mulighed for at hygge og se nærmere på AW11 kollektionen.

Med det er 2011 ved at på hæld hos 9PR. Vi holder juleferie fra torsdag, og ser frem til et spændende 2012. Uden at gå videre i detaljer omkring det, starter 9PR samarbejde med Stella Nova, Neye og Julie Brandt i starten af det nye år. Der bliver afholdt et Gestuz-modeshow under modeugen og Berlins modeuge skal besøges. Alt dette skal I dog nok høre meget mere om til den tid.

Fra alle os på 9PR,

Glædelig jul.