30/11/2011

Vi har igen i dag valgt, at kigge lidt nærmere på et af de brands, vi har hængende i vores showroom. Valget er i dag, som overskriften allerede har afsløret, faldet på munthe plus simonsen.


munthe plus simonsen blev i 1994 startet af Naja Munthe og Karen Simonsen, der nogle år tidligere, havde mødt hinanden på Designskolen i Kolding. Et år senere, i 1995, lancerede de deres første kollektion.

 

Siden da er tingene gået hurtigt. Munthe plus simonsen føres i dag i 21 forskellige lande, og over 200 forskellige butikker. Desuden har de konceptbutikker i henholdsvis København og Aarhus.

Munthe plus simonsen kan beskrives som storbys-boheme, da naturelementer ofte er inspirationskilden, men stadig med en moderne storbykvinde i tankerne.

I 2009 splittede Naja Munthe og Karen Simonsen op, og munthe plus simonsen køres nu alene, af Naja Munthe.

 En række flotte items, fra den nye SS12 kollektion.

Naja Munthe har desuden startet livsstilsmærket CASA de LUXE, hvor hun står bag alt fra duftlys, til sengetøj og due.

Sengetøj fra CASE de LUXE.

25/11/2011

Nu er det vist på tide, at 9PR igen viser lidt af indholdet i vores “skab” og denne gang er det Annes tur til, at vise hvad hun har lyst til at tage på i dag.

Jeg synes simpelthen, at disse bukser fra Tiger of Sweden er så skønne og så passer farven jo også bare perfekt til årstiden.

 

Denne fine skjorte fra Lovechild  passer perfekt til bukserne.

Med et par fine strømper kan man sagtens hoppe i disse fra Gestuz, da jeg ikke ligefrem har de længste ben har jeg brug for lidt højde til bukserne.

Trods de meget overkommelige priser hos Accessorize, kunne jeg alligevel købe mig fattig der – både ring og øreringe er derfra.

Til sidst dette smukke armbånd fra Gitte Soee, som laver nogle helt fantastiske smykker. Kig forbi hendes hjemmeside for at se hele kollektionen, den er simpelthen så sej. I morgen står den på julefrokost, så der skal et helt andet outfit til, men sådan et må i få senere.

Ha’ en dejlig weekend!

22/11/2011

Vi har på 9PR besluttet, at indføre et nyt koncept på bloggen. Vi vil med jævne mellemrum sætte lidt ekstra fokus, på et af de brands vi har hos os. Vi har i denne uge valgt at lægge ud, med fokus på SAND.

SAND blev grundlagt i 1981 af Søren og Lene Sand. De tidlige kollektioner blev med stor succes bygget op omkring naturmaterialer i enkle snit. Siden da er der sket meget.

Søren og Lene Sand i egne designs.

SAND sælges i en lang række lande verden over, men hovedfokus har de seneste år ligget på det tyske, britiske og skandinaviske marked, hvorfor SAND føres i eksempelvis Harrods i London og KaDeWe i Berlin.

Et key-item fra SS12 kollektionen.

Dette efterår gjorde SAND dog sit indtog på det amerikanske marked, og kan nu findes i blandt andet SAKS Fifth Avenue. Ifølge SANDs amerikanske samarbejdspartner Al Israel bliver det en succes:

”For 25 år siden introducerede jeg Giorgio Armani i Nordamerika, og nu er jeg ved at gøre det samme med SAND.”

En herreblazer fra SANDs SS12 kollektion.

Hos 9PR er vi begejstrede for den nye SS 12 kollektion, der som sædvanlig dækker en lang række tænkelige situationer, lige fra outfittet til en afslappende eftermiddag, til en elegant aftenkjole.

En top til en afslappende sommerdag.

.. og en kjole til når man skal ud om aftenen.