¨
Fritskrabet produktbilleder/packshots har aldrig været brugt i så høj grad som nu. Produktsider som Jeansguides, Sommerens sandaler, Julegaveideer, Gaver til Valentines, Moderedaktørens farvoritter etc. er i alle medier og er med til at give salget et ordenligt skub i den rigtige retning.
9PR Direct er en billedbank, hvor mode- og livsstilsmærker kan få lagt fritskrabet højtopløslige packshots ind af de kollektioner, der passer til den sæson, som magasinerne benytter på det pågældende tidspunkt. Det er ligeledes muligt at lægge tidligere sæsoner ind i billedbanken, da disse billeder kan være relevante for dagspressen, hjemmesider samt blogs, da de ikke har tilsvarende lange produktionstid som månedsmagasinerne.
9PR modtager billederne på en cd-rom sammen med relevant information, og i løbet af samme dag kan billederne være tilgængelige for hele den danske presse. 9PR gør det også muligt at låse medierne, der har adgang til mærket, således, at der er en sammenhæng mellem medieliste og målgruppe.
Pressen får via et brugervenligt login adgang til billeddatabasen og kan dermed selv downloade de helt rigtige packshots til direkte brug i magasinerne og online medier. Pressen har her mulighed for at søge på mærke, sæson, farve, etc., da hvert billede er tagget med disse kategorier. Således behøver pressen kun at vælge billeder ud fra deres valgte søgekriterier, hvilket vil spare dem tid og ressourcer.
Få adgang til 9PR direct på direct.9pr.dk